Er Tarmbakterier Årsagen Til Din Vægtøgning?

Vi kender alle sammen årsagen til fedme, gør vi ikke? Vi er alle blevet fortalt, at hvis vi spiser for meget og bevæger os for lidt, så begynder kiloerne at sætte sig på vores kroppe. Hvis vi bliver fede, er det fordi vi er dovne eller grådige. Faktisk, er det slet ikke så simpelt. Forskere er ved at finde ud af, at det faktisk ikke er så simpelt som kalorier og bevægelse. 

Vi kender alle sammen de mennesker, som spiser alt hvad de har lyst til, men aldrig tager på og dem, som slet ikke kan kigge på en kage, uden at det sætter sig på kroppen. Hvordan kan det være? Faktisk, så handler det om vores genetik og tarmbakterier. 

Gode og dårlige tarmbakterier

Vores tarme er hjem for over 100 trillioner bakterier, som hjælper os med god fordøjelse og nedbrydelse af fiber fra vores mad. At have balance i de gode og dårlige bakterier er vigtigt for vores overordnede sundhed og velvære. Forskere er ved at finde ud af, at disse mikrober også har indflydelse på følelsen af sult, forbrænding og insulinsensitivitet. Med andre ord, så kan ubalance i vores tarme være årsagen til fedme (1).

Vores tarme indeholder over 400 bakteriestrenge og sammensætningen af disse, varierer fra person til person. Ifølge et studie udgivet i Cell, så er det vores genetik som afgør vores tendens til at tage på i vægt (2).

Studier har fundet, at slanke mennesker har 70% højere niveau af forskelligartede tarmbakterier end dem, som er fede. Generelt, har amerikanere tendens til, at have mindre variation i deres bakteriekolonier end mennesker fra mindre industrialiserede lande. Vores tarmbakterier ser ud til, at have effekt på vores tendens til fedme. 

Identiske tvillinger, identiske tarmbakterier?

Forskere at set på tarmbakterierne hos tvillinger og har fundet ud af, at identiske tvillinger har en tarmflora, som er mere ens end hos tveæggede tvillinger. Dette viser, at mikrobiomet er tættere forbundet med genetik end opvækst.  De identificerede en særlig familie af bakterier som var tæt forbundne med arveligheden og som oftest blev fundet hos slanke mennesker.  Dette betyder, at hvis der var en signifikant forskel i vægt hos tvillinger, kunne forskerne se hvem af dem som var fede, ved udelukkende at se på deres tarmbakterier (2).

Den “slanke” bakterie

Så, hvis der findes sådan en “slank bakterie”, hvor kan jeg så finde den henne? Den har det ikke så mundrette navn Christensenellaceae og hvis du har mange af denne slags baktirie i dine tarme, så er der stor sandsynlighed for, at du har lettere ved, at holde dig slank. 

Studier hvor denne bakterie blev transplanteret ind i tarmene hos mus, blev de beskyttede mod vægtøgning. 

Forskerne sagde…

“Vores resultater påviser, at specifikke grupper af mikrober i vores tarme kan beskytte os mod vægtøgning og at mængden af disse bliver påvirket af vores gener. Det meneskeskelige mikrobiom repræsenterer et spændende, nyt mål for kostændringer og behandling af dem, som kæmper med fedme.”

De gode nyheder er, at størstedelen af os (op til 96%) har christensenellaceae i vores fordøjelsessystem. De individuelle niveauer er afhængige af vores gener, men der findes måder hvorpå du kan booste de sunde bakterier, ligegyldigt din genetik.

Hvordan virker det?

De helt konkrete mekanismer i hvordan vores mikrobiom påvirker vægtøgning er ikke kendt endnu. Forskere antager, at det kan påvirke vores evne til at fordøje mad, hvilket er afgørende optagelsen af næringsstoffer i maden. Visse bakterier påvirker vores insulin sensitivitet og beskytter os mod diabetes og stimulerer kroppens evne til, at forbrænde fedt. 

Sulthormonet

Din krop producerer et hormon kaldet ghrelin. Det er dette hormon som styrer din sult. Når du har spist, falder ghrelin-niveauet og din sult mindskes. Bakterien Helicobacter Pylori ser ud til at være involveret i denne proces. Det er en mikrobe, som er knyttet til sår og mavekræft. Antibiotikabehandling har mindsket infektionsraterne med 50%, hvilket er fantastisk hvis du lider af fordøjelsesbesvær. Det er dog dårlige nyheder for fedmen. Uden H Pylori forbliver du sulten, selv efter et passende måltid (3).

Bakterier og antibiotika 

Aktivitet, kost og antibiotika kan alle påvirke dine tarmbakterier. Du behøver ikke engang at få ordineret antibiotika. Fødevareindustrien er afhængig af det, for at holde dyrene sunde og infektionsfrie. Faktisk bruges 80% af amerikansk antibiotika til behandling af dyr, ikke mennesker. Dette betyder, at vi indtager dem dagligt gennem den mad vi spiser, hvilket kan forstyrre den sarte bakteriebalance i vores tarme (4).

Virkningen af antibiotika er blevet demonstreret i studier på mus. Mus, der fik en diæt med højt fedtindhold, steg i vægt. De mus der fik antibiotika, steg også i vægt, men de mus som fik begge oplevede kraftig vægtøgning (5). Når vi undersøger historien om fedmeepidemien, korrelerer den med ekspansionen i intensivt landbrug og brugen af antibiotika i dyrefoder. Ser man over hele verden har de lande, som giver dyr antibiotika, en tendens til at have de højeste niveauer af fedme.

Hvad kan jeg gøre?

Gå ikke i panik, hvis du har fedme i familien. Selvom dine tarmbakterier er påvirkede af genetik, så påvirker din livsførsel og kost bakteriebalancen drastisk. Dette betyder, at du ka tage det i egen hånd.  

Fiber først: At vælge en plantebaseret diæt, rig på fiber, har vist sig at øge niveauerne af bilophila, en type af sunde bakterier. Fiber nærer mikroberne i tarmen, så spis derfor masser af frugt, grøntsager og fuldkorn dagligt. Præbiotika-holdige fødevarer, tillader dine bakterier at blomstre, så snack derfor gerne bananer og tilsæt hvidløg og porrer til dine måltider.

Vælg probiotiske fødevarer: Aktiv og fermenteret mad give dine tarme et godt skud probiotika. Yoghurt, kefir, surkål, miso og rå oste supplerer alle dine tarmbakterier.

Tag et kosttilskud: Det kan være vanskeligt at få de probiotika, som din krop har brug for. Hvis du kæmper med kefir og kimchi, bør du tage et probiotisk supplement dagligt – og opbevare det køligt, så det forbliver aktivt.

Spring sukkeret over: For meget sukker giver foder til de dårlige mikrober og forstyrrer den sarte tarmflora og efterlader dig oppustet og træt. Skær raffineret sukker fra, hvis du vil have mere energi i hverdagen.

Bevæg dig: En session i træningscenteret er ikke kun godt for dine muskler, men også fo dine tarme. At være aktiv som barn har en reel indflydelse på mangfoldigheden i ​​din tarmmikrobiota (6), men det er aldrig for sent at gå i gang. Regelmæssig motion som voksen kan også gøre en forskel. Undersøgelser viste, at rugbyspilleres afføring indeholdt flere forskellige bakterier end deres mindre atletiske jævnaldrende (7).

Hvad så nu?

Hvis du, ligesom mig, begyndte at google “christensenellaceae kosttilskud” efter at have læst forskningen, så blev du sikkert også skuffet. I øjeblikket, kan du kun vælge mellem et probiotisk tilskud eller selv arbejde for, at forbedre din tarmsundhed gennem kost og livsstil. Du kan endnu ikke bare spise en bakterie holdig pille, som gør dig slank.

Videnskaben om fækal transplantation udvikler sig hurtigt og flere hævder, at det kan være svaret på vægtproblemer. Det er blevet brugt til at bekæmpe tarm “superbugs” som clostridium difficile. En slank kvinde som fik en transplantation fra sin overvægtige datter bemærkede, at hun efterfølgende tog på i vægt (8). Lyder det langt ude? Forskere har faktisk set lignende resultater hos mus, hvor magre mus stiger i vægt efter at have fået tarmbakterier fra overvægtige mus. I en hollandsk undersøgelse hjalp fækal transplantationer fra tynde donorer personer med metabolisk syndrom, med at blive mere følsomme over for insulin (9) (10).

Kunne noget så simpelt som afføring virkelig hjælpe os med at tabe uønskede kilo? Der er masser af internetsider som hævder dette. De giver også instruktioner om, hvordan man gør-det-selv. Men inden du går over til din tynde vens hus med en bøtte, en blender og en sprøjte, skal du lige tænke dig om. Du kan overføre skadelige bakterier, som kan skade din tarm eller potentielt påføre andre sygdomme. Sandheden er, at vi virkelig ikke ved nok om proceduren endnu. Det er bedre at vente på, at forskningen følger. Mens du venter, kan du gennem din kost og med hjælp fra kosttilskud, give din tarm et bakterielt boost.

References

1. How Gut Bacteria Help Make Us Fat and Thin (Scientific American, June, 2014), Claudia Wallis
2. Human genetics shape the gut microbiome (Cell. 2014 Nov 6; 159(4): 789–799). Julia K. Goodrich, Jillian L. Waters, Angela C. Poole, Jessica L. Sutter et al
3. Ghrelin, Helicobacter pylori and body mass: is there an association?( Isr Med Assoc J. 2012 Feb;14(2):130-2) Boltin D, Niv Y.
4. Long-term impacts of antibiotic exposure on the human intestinal microbiota (Microbiology (2010), 156, 3216–3223) Cecilia Jernberg, Sonja Lo ̈fmark, Charlotta Edlund and Janet K. Jansson
5. Altering the Intestinal Microbiota during a Critical Developmental Window Has Lasting Metabolic Consequences (Cell, Volume 158, Issue 4, p705–721, 14 August 2014) Laura M. Cox, Shingo Yamanishi, Jiho Sohn, Alexander V. Alekseyenko, Jacqueline M. Leung et al
6. Science Daily (2016). Early-life exercise alters gut microbes, promotes healthy brain and metabolism.
7. Exercise and associated dietary extremes impact on gut microbial diversity (Gut 2014; 63:1913-1920) Clarke, S., Murphy, E., O’Sullivan, O., Lucey, A., Humphreys, M., & Hogan, A. et al.
8. Obesity via Microbe Transplants (Science Daily, September 5, 2013) Ed Yong
9. Transfer of intestinal microbiota from lean donors increases insulin sensitivity in individuals with metabolic syndrome (Gastroenterology 2012 Oct; 143(4):913-6) Vrieze A1, Van Nood E, Holleman F, Salojärvi J, Kootte RS, Bartelsman JF et al
10. Not just obesity – faecal transplants’ weird effects (New Scientist 11 February 2015) Jessica Hamzelou