Latter Yoga: Hvorfor Det Er Godt For Dig

Written by Angie Arriesgado

Hvornår har du sidst grint igennem? Ikke en klukken eller et let grin, men sådan et dybt grin, som kan mærkes helt ned i maven. I dag? I går? Kan du huske det? Det er helt okay, hvis du ikke kan huske det. Men jeg er sikker på, at du kan huske, hvor godt det føltes! Der er så mange gavnlige effekter af grinet. Derfor er det til stor undring, at vi ikke griner mere. I dag, vil jeg introducere dig for latter yoga. En type yoga, som helt sikkert er meget anderledes, en noget du har prøvet før.

Hvad er Latter Yoga?

Latter yoga er ikke den slags yoga, de fleste af os kender. Du ved, den type hvor du arbejder på forskellige stillinger og mediterer til slut. Denne type yoga er, skal vi sige, en smule sjovere? Hvis du ser en gruppe mennesker som ligger på gulvet og ruller rundt af grin, så er der stor sandsynlighed for, at de er i gang med en times latter yoga. Latter yoga er et hurtigt voksende globalt fænomen, som bringer glæde og positive vibes til mange menneskers liv. Den kombinerer yogaens styrke, åndredrætsøvelser (også kaldet pranayama) med grin. Det er perfekt for alle, som gerne vil have det ekstra sjovt, mens de får en let træning. Latter, som når helt ned i mellemgulvet træner dine mavemuskler, din torso og din ansigtsmuskulatur. Gennemgående, ægte latter øger din puls og hjælper dig med, at brænde ekstra kalorier (1).

Venner hænger ud sammen og griner

Hvordan Opstod Latter Yoga?

I modsætning til dets verdensomspændende popularitet, havde latter yogaen en ydmyg begyndelse. Dets grundlægger Dr. Madan Kataria, ville teste teorien om, at latter er den bedste medicin. Derfor besluttede han sig for, at starte en latterklub i 1995. Det lyder sjovt, ikke? Jeg mener, hvem vil ikke være medlem af den klub? Dog, var der kun fem deltagere til den første session i Mumbai Park. To af dem, var Dr. Katari selv og hans kone. Til at begynde med, var jokes og humor midlet til, at få mennesker til at grine. Men på et tidspunkt, løb han tør for jokes. Dr. Kataria var nødt til at komme på en måde hvorpå, han kunne vedholde latteren hos deltagerne. Med den viden, at latter ikke kender forskel på falsk og ægte latter, kom han på øvelser som fik folk til at grine. Og så blev latter yogaen som vi kender den, skabt. I skrivende stunde, er der mere end 20.000 latter yoga klubber i mere end 100 lander verden over. Hvis du ikke har en i dit område, tilbyder den officielle Laughter Yoga University hjemmeside en online Skype klub. Så kan du grine med fra dit eget hjem.

Hvilke Fordele Er Der Ved Latter Yoga?

Ud over, at det får dig til at grine, så er der også en del mere håndgribelige fordele ved latter yoga. Her er nogle af dem:

Det forbedrer dit humør med det samme

At se en sjov video på YouTube eller en god komedie på Netflix kan lette dit humør. Men latter yoga tager det til et andet niveau. Du kommer til at grine flere minutter i streg. Sessionerne varer fra 15 minutter til en time. Gennemgående latter vil helt sikkert booste dit humør og opløfte stemningen resten af dagen. Det, kan du takke glædeshormonerne endorfiner for. De bliver frigivet, når vi griner helt ned i maven. 

Par på picnic tæppe griner sammen

Det afhjælper smerte

Alle kan være med til latter yoga, både alene og i en gruppe. Latter er gratis og alle kan have brug for et godt grin fra tid til anden. Dette er især sandt for en gruppe frivillige omsorgsarbejder i Sydafrika. Latter terapi hjalp dem med, at overkomme udmattelse og sekundære traumer. De var bedre i stand til, at vedligeholde er positivt mindset og kontrollere deres følelsesmæssige responser (2). Jo mere du øver dig i latter yoga, jo lettere vil det væer for dig, at se oplevelser og situationer i et positivt lys. Du vil lære at løsne op, grine af dig selv og dine problemer, i stedet for at drukne i dem. 

Det er godt for dine muskler, hjerte og lunger

Latter yoga har også vidunderlige fysiske effekter. Når du griner, trækker dine muskler sig sammen. Forlænget latter helt ned i maven, hjælper med at tone dine mavemuskler. Det er som en mini-workout, uden nogen anden fysisk træning end latter! Ifølge Wagner et al., er latter yoga en krævende træning for dine mavemuskler. Når du griner dybt, oplever du måske at du tager dig til maven og siderne. Det er ifølge dette studie ikke overraskende. Latter yoga er faktisk sammenligneligt med mavebøjninger og rygløft (3).

Det reducerer stress niveauer

Der er rigeligt med stressende situationer i dagligdagen. Om det er personligt, job relateret eller noget helt tredje, så er ingen fri for en smule stress i hverdagen. Kortvarig stress kan være godt, men kronisk stress er det præcist modsatte. En god omgang spontan latter eller falske grin (husk, hjernen kan ikke mærke forskel), kan reducere dit kortisolniveau og hjælpe dig med, at føle dig mindre stresset. 

Det sænker blodtrykket

Medicin mod forhøjet blodtryk er tilgængeligt, med vidste du, at latter yoga også er med til at sænke blodtrykket? En studie foretaget på 20 patienter med forhøjet blodtryk viste, at latter yoga var meget gavnligt for dem. En daglig omgang latter yoga var med til, at give en signifikant reduktion i patienternes blodtryk (4)!

Forbedrer immunitet

Latter yoga hjælper dig med, at indånde mere frisk oxygen og udånde gammel luft fra dine lunger. Du får også flere endorfiner og mindre kortisol i kroppen. Det er derfor ikke en overraskelse, at latter yoga er med til at boose din immunitet! Ifølge lattereksperten Dr. Lee Berk, kan latter være med til, at øge aktiviteten i kroppens “dræber celler”, hvilket er et tegn på et sundt immunsystem. 

Par på picnic tæppe griner sammen

Hvordan Fungerer Latter Yoga?

Nu, hvor du kender de mange gode effekter af latter yoga, skal vi se på hvordan det fungerer.

Start med opvarmning

Latter yoga er ligesom enhver anden form for yoga: du skal varme op. Start med at klappe rytmisk. For at stimulere trykpunkter, skal du klappe finger til finer og håndflade til håndflade. Derefter skal du lave åndedrætsøvelser. Du skal trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden. Din instruktør vil også introducere sjove og legende øvelser, så du slapper af og slipper hæmningerne. Nu, begynder det rigtig sjove: en masse latterøvelser!

Forpligt dig til latteren

Det er svært at grine, når der ikke sker noget sjovt. Men i latter yoga, skal du fake den til du kan mærke det. Det kan være svært, hvis du er i et rum fyldt med fremmede. Men jeg lover dig, når du først begynder med at grine, omend det er falsk, så vil dine latter til sidst blive ægte. 

Latter yoga kombinerer grin med åndedrætsøvelser

Yogiens åndedræt eller pranayama er en essentiel del af latter yoga. Husk, et af målene med latter yoga er, at indånde så meget luft som overhovedet muligt og udånde al den gamle luft, som sidder i lungerne. Flere af øvelserne er lavede til, at hjælpe dig med at opnå fulde ind – og udåndinger. 

Opfordrer til barnlig leg

Børn griner meget mere end voksne. De griner helt spontant, nogle gange uden øjensynlig grund. Ofte, har de slet ikke brug for en grund til at grine. De griner, fordi de har lyst. Under latter yoga, vil du blive opfordret til, at genfinde dig indre barn, så du kan grine mere frit og åbent. 

Lær at være i nuet

Denne type yoga er kraftfuld fordi, den tvinger dig til at være nærværende. Den driver negativiteten væk. Latter yoga forbinder dig med dig selv og skaber samtidigt nye relationer til dem omkring dig. Det bedste er, at du vil opleve verden i et nyt lys. Du vil lære at grine af dig selv og håndtere livets udfordringer med en smil. 

Selv børn har gavn af Latter yoga

Skal Jeg Prøve Latter Yoga?

Ja, helt sikkert! Ligegyldigt hvor gammel du er eller hvad du gennemgår i livet lige nu, så er der mange fordele ved, at grine. Latter er gratis og har ingen bivirkninger. Du behøver ikke noget specielt yoga tøj eller redskaber for at deltage. Du skal bare tage dig selv med, åbne dit sind og grin dine problemer væk!

Konklusion

Latter yoga er meget mere, end et grin. Det har ægte, håndgribelige effekter på dit liv. Det kan booste dit humør, smelte din stress væk og booste dit immunforsvar. Latter er ikke en kur mod alt, men det er den bedste, gratis medicin livet har at byde på!

Referencer:

(1) Buchowski, M S et al. “Energy expenditure of genuine laughter.” International journal of obesity (2005) vol. 31,1 (2007): 131-7. doi:10.1038/sj.ijo.0803353

(2) Hatzipapas, Irene et al. “Laughter therapy as an intervention to promote psychological well-being of volunteer community care workers working with HIV-affected families.” SAHARA J : Journal of Social Aspects of HIV/AIDS Research Alliance vol. 14,1 (2017): 202-212. doi:10.1080/17290376.2017.1402696

(3) Wagner, Heiko et al. “Laughing: a demanding exercise for trunk muscles.” Journal of motor behavior vol. 46,1 (2014): 33-7. doi:10.1080/00222895.2013.844091

(4) K, Angeline. (2018). Laughter Yoga for Patients with Hypertension, India. Open Access Journal of Cardiology. 2. 10.23880/OAJC-16000120.