Probiotika og immunsystemet – hvordan kan de hjælpe?

Revideret af Lamia A Kader, MD
hvad er den bedste kilde til probiotika til børn

Corona-pandemien har ført til en massiv stigning i salget og interessen for immunforstærkende kosttilskud, vitaminer og probiotika. Folk søger at styrke deres immunsystem i håb om, at de vil være stærke og sunde nok til at bekæmpe virussen. Men kan probiotika virkelig hjælpe vores immunsystem? Lad os finde ud af det!

Probiotika og immunsystemet

Når vi forsøger at beskytte os mod coronavirus (eller enhver anden virus for den sags skyld), er det udover de personlige foranstaltninger, vi tager for at undgå eksponering, også vigtigt at styrke vores immunsystem. Det er her probiotika kan hjælpe på flere måder.

Hvad er probiotika helt præcist?

Vi kender alle til probiotika i mad, og at de forbedrer vores tarmsundhed, men hvad er de egentlig?

Probiotika er levende mikroorganismer kendt for deres sundhedsmæssige fordele på værten (det betyder os). At spise probiotikarig mad regelmæssigt kan hjælpe med at opretholde en positiv balance i tarmmikrobiotaen (1). Probiotika har vist sig at forbedre vores naturlige immunitet og justere den patogen-inducerede inflammation (2).

Desuden er der en undersøgelse, der rapporterer probiotikas gavnlige rolle mod virusinfektion. Ifølge en undersøgelse fra 2011 reducerer indtagelse af probiotika risikoen for at få almindelige forkølelsesinfektioner (3). Specifikt resulterede tilskud af probiotika i 12 uger i en reduceret risiko for almindelige forkølelsesepisoder, antallet af dage med symptomer, hyppighed og sværhedsgrad af symptomer og immunrespons ved almindelige forkølelsesinfektioner

Hvordan kan probiotika booste vores immunsystem?

Forbindelsen mellem probiotikaindtag og immunsystemet blev for nylig fremhævet i en anmeldelse fra 2019. Undersøgelsen konkluderede, at probiotiske bakterier forbedrer vores immunsystem gennem aktivering af flere immunmekanismer både i tarmene og fjerne steder (4).

Lignende resultater blev rapporteret i en anden undersøgelse, der undersøgte virkningen af probiotika på reguleringen af immunsystemet hos mennesker. Denne anmeldelse fremhævede, at brugen af probiotika kan beskytte os mod infektion og stimulere et immunrespons (5).

En anden undersøgelse viste betydningen af probiotika i en potentiel rolle i vaccinelevering, hvilket kan forstærke virkningerne af vaccination (6).

billede til artikel om probiotika og immunsystemet - kvinde, der arbejder hjemmefra

Mindre motion – Færre frugter og grøntsager = mere stress

Karantæne fører til øget stress, mangel på fysisk aktivitet og reduceret indtagelse af frisk frugt og grøntsager. Ifølge en undersøgelse fra 2017 øgede probiotisk tilskud den systemiske immunrespons og beskyttede mod infektion. Det antydede, at brugen af ​​probiotika potentielt kan minimere skaden induceret under en stressende situation som den, vi står over for nu (7).

At sidde ned hele dagen er ikke ualmindeligt for de fleste af os. Vi går ikke nok, og vores fysiske aktivitet er begrænset. Moderat fysisk aktivitet eller moderat reguleret træning har vist sig at styrke immunforsvaret (8). Desuden viser forskning, at akut træning er en adjuvans til immunsystemet, der fører til forbedret forsvars aktivitet. Derudover er der en omvendt sammenhæng mellem træning og sygdomsrisiko (9).

Samtidig fører øget frugt- og grøntindtag til en forbedret immunfunktion (10). Men de regler, som regeringerne har sat, for at tvinge folk til at blive hjemme, plus frygten for at blive udsat for coronavirus, reducerer chancerne for kvalitetsfødevarer og chancerne for at kunne købe frisk frugt og grøntsager regelmæssigt.

Desuden viste studier, der undersøgte sammenhængen mellem frugt- og grøntsagsindtag hos astmapatienter, en beskyttende effekt mod enten systemisk eller luftvejsbetændelse (11).

kostfiberindtag fra havregryn kan behandle forstoppelse

Probiotika og deres effekt på behandling af forstoppelse

Forskning viser, at indtagelse af kostfibre naturligvis kan øge afføringsfrekvensen hos patienter med forstoppelse (12). Fysisk aktivitet og motion kan også hjælpe os til at få en normal tarmfunktion. Derudover har psykologisk stress, som de fleste mennesker oplever under pandemien, længe været kendt, både klinisk og eksperimentelt, for at forårsage tarmdysfunktion (13).

Oven i købet var forstoppelse signifikant højere hos børn udsat for stressende livsbegivenheder (14). Alle disse faktorer beviser, at det at sidde fast i karantæne kan påvirke tarmens normale funktion betydeligt og føre til forstoppelse.

Probiotika kan forbedre hele tarmens transittid, afføringsfrekvens og afføringskonsistens, med subgruppeanalyse, der indikerer gavnlige virkninger af B. lactis i særdeleshed (15). Der er også forskning, der viser, at probiotika øger antallet af ugentlige afføringer med 1,3 gange og blødgør afføringen, hvilket gør dem lettere at passere (16). En anden undersøgelse viste, at 70 % af de patienter, der tog probiotika, var tilfredse med deres symptomatisk lindring af afføringsfrekvensen (17).

Konklusion

At sidde derhjemme påvirker ikke kun vores følelser, men vores generelle helbred. De fleste mennesker forsøger at styrke deres immunforsvar ved at få vitamintilskud.

Probiotika er videnskabeligt bevist at booste vores immunsystem, og de har vist sig at være en nødvendighed i dag. Disse mikroorganismer kan hjælpe os med at overvinde enhver tarmdysfunktion på grund af inaktivitet, stress og reduceret frugt- og grøntsagsindtag. Derudover er der bevis for, at præbiotika kan forbedre dit immunsystem ved at øge populationen af beskyttende mikroorganismer (18).

Når det er sagt, anbefaler vi, at du tjekker vores Probiotika med præbiotika til voksne supplement, da det kan hjælpe din krop med at fungere korrekt og også opbygge din immunitet.

“References”

(1) Kim, D., Yoo, S. and Kim, W., 2016. Gut microbiota in autoimmunity: potential for clinical applications. Archives of Pharmacal Research, 39(11), pp.1565-1576.

(2) Yan, F. and Polk, D., 2011. Probiotics and immune health. Current Opinion in Gastroenterology, 27(6), pp.496-501.

(3) Berggren, A., Lazou Ahrén, I., Larsson, N. and Önning, G., 2010. Randomised, double-blind and placebo-controlled study using new probiotic lactobacilli for strengthening the body immune defence against viral infections. European Journal of Nutrition, 50(3), pp.203-210.

(4) Maldonado Galdeano, C., Cazorla, S., Lemme Dumit, J., Vélez, E. and Perdigón, G., 2019. Beneficial Effects of Probiotic Consumption on the Immune System. Annals of Nutrition and Metabolism, 74(2), pp.115-124.

(5) Ganjbakhsh SE, Rezaee P. The effect of probiotics on immune system. J Bacteriol Mycol Open Access. 2017;5(4):319‒320.

(6) Marieta Georgieva, Kaloyan Georgiev and Peter Dobromirov (November 18th 2015). Probiotics and Immunity, Immunopathology and Immunomodulation, Krassimir Metodiev, IntechOpen, DOI: 10.5772/61337. Available from: https://www.intechopen.com/books/immunopathology-and-immunomodulation/probiotics-and-immunity

(7) Martin Manuel, P., Elena, B., Carolina, M. and Gabriela, P., 2017. Oral probiotics supplementation can stimulate the immune system in a stress process. Journal of Nutrition & Intermediary Metabolism, 8, pp.29-40

(8) Romeo, J., Wärnberg, J., Pozo, T. and Marcos, A., 2010. Physical activity, immunity and infection. Proceedings of the Nutrition Society, 69(3), pp.390-399.

(9) Nieman, D. and Wentz, L., 2019. The compelling link between physical activity and the body’s defense system. Journal of Sport and Health Science, 8(3), pp.201-217.

(10) Gibson, A., Edgar, J., Neville, C., Gilchrist, S., McKinley, M., Patterson, C., Young, I. and Woodside, J., 2012. Effect of fruit and vegetable consumption on immune function in older people: a randomized controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(6), pp.1429-1436.

(11) Hosseini, B., Berthon, B., Wark, P. and Wood, L., 2017. Effects of Fruit and Vegetable Consumption on Risk of Asthma, Wheezing and Immune Responses: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients, 9(4), p.341.

(12) Yang, J., 2012. Effect of dietary fiber on constipation: A meta analysis. World Journal of Gastroenterology, 18(48), p.7378.

(13) Chang, Y., El-Zaatari, M. and Kao, J., 2014. Does stress induce bowel dysfunction?. Expert Review of Gastroenterology & Hepatology, 8(6), pp.583-585.

(14) Devanarayana, N. and Rajindrajith, S., 2009. Association between Constipation and Stressful Life Events in a Cohort of Sri Lankan Children and Adolescents. Journal of Tropical Pediatrics, 56(3), pp.144-148.

(15) Dimidi, E., Christodoulides, S., Fragkos, K., Scott, S. and Whelan, K., 2014. The effect of probiotics on functional constipation in adults: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. The American Journal of Clinical Nutrition, 100(4), pp.1075-1084.

(16) Publishing, H., 2018. Health Benefits Of Taking Probiotics – Harvard Health. [online] Harvard Health. Available at: [Accessed 27 March 2020].

(17) Kim, S., Choi, S., Park, K., Park, M., Shin, J., Lee, T., Jung, K., Koo, H. and Myung, S., 2015. Change of Fecal Flora and Effectiveness of the Short-term VSL#3 Probiotic Treatment in Patients With Functional Constipation. Journal of Neurogastroenterology and Motility, 21(1), pp.111-120.

(18) Davani-Davari, D., Negahdaripour, M., Karimzadeh, I., Seifan, M., Mohkam, M., Masoumi, S., Berenjian, A. and Ghasemi, Y., 2019. Prebiotics: Definition, Types, Sources, Mechanisms, and Clinical Applications. Foods, 8(3), p.92.

Spar 15% På Din Første Ordre

Indtast din email og få din 15% rabatkupon