card payments
Gratis Levering på Alle Ordrer

Probiotika, Depression og Angst – Hvordan Probiotika Hjælper På Dit Humør

probiotika regulerer tarmbakterierne, som kan hjælpe med depression og angst

 

Vi kender alle sammen sætningerne: “Stol på din mavefornemmelse” og “Følg din mavefornemmelse”. Og det er faktisk ikke helst usandt. Den nyeste forskning viser, at de er langt mere, end bare hverdags “floskler”. Det er det fordi, at vores mave med sit enteriske nervesystem (ENS), er vores “anden hjerne”. Det har millioner af neuroner og er motorvej for kemikalier og hormoner, som sørger for en konstant strøm af informationer mellem vores hjerne og mave. I denne artikel vil vi gennemgå den seneste forskning og se på sammenhængen mellem vores tarmflora, probiotika, depression og angst.

Probiotika, Depression og Angst

Vi ved nu, at den information som bliver sendt via vores enteriske nervesystem, samt vores tarmhormoner og vores hjernes kemi, har direkte sammenhæng med de 40 billioner bakterier som findes i vores tarme. Forskning har vist, at der er signifikante forskelle i tarmbakterierne hos mennesker som kæmper med depression og andre psykiske lidelser, end hos mennesker som ikke gør. Denne nye viden har skabt en helt ny måde, at gribe mental sundhed an på.

Denne sammenhæng mellem tarmbakterierne og hjernen blev første gang noteret over 100 år siden af Elie Metchnikoff, en fransk Nobelpris vindende forsker, om blev kendt for at drikke vand med colibakterier og overleve. Det gjorde han, for at bevise det han troede på; at immunforsvaret er forskelligt fra menneske til menneske. Og at det som påvirker én person, ikke nødvendigvis påvirker en anden.

Sammenhæng mellem Hjernen og Tarmbakterierne

Han troede også på, at alle dele af kroppen hang sammen og at medicinsk behandling skulle se på hele kroppen; ikke bare behandle symptomer i ét område. Han mente, at hvis vi styrker tarmbakterierne ved at spise fermenteret mad, vil det kunne styrke alle dele af helbredet, samt holde demens og degenerering af hjernen på behørig afstand. Hans arbejde gjorde ham til udvikleren af konceptet ‘probiotika’.

Elie Metchnikoff, en fransk Nobelpris vindende forsker.

Han argumenterende for en mere holistisk tilgang til medicin. En tilgang, som desværre tabte popularitet efter hans død. I de efterfølgende 80 år efter hans død, fokuserede medicinen mere på specialisering, hvor læger som var specialister indenfor hver deres område, ikke blandede sig i andres fagområder. For eksempel, en mave-tarm læge ville kun have fokus på mavetarmkanalen og leveren og en neurolog ville kun have fokus på hjernen. Begge uden at have særligt meget fokus på, hvordan de to områder kunne påvirke hinanden.

Det skabte en top-down tilgang til psykiatriske behandlinger. Der var fokus på farmakologiske behandlinger såsom antidepressiva eller benzodiazepiner (et beroligende middel), som kun fokuserede på behandling af hjernen.

Forskning: Sammenhængen mellem Probiotika, Depression og Angst
I de senere år er dette fokus (heldigvis) begyndt at skifte, efter forskningen har fundet en klar sammenhæng mellem vores tarmbakterier, depression og angst. Candike forskere på McMaster University har via rottestudier fundet ud af, at de kunne gøre rotterne enten nervøse eller afslappede, glade eller deprimerede baseret på hvilke antibiotika de gav dem, da dette forandrede deres tarmflora (også kendt som mikrobiom).

Nu spørger du sikkert, “hvordan kan vi vide, om en mus er deprimeret?”. Det er et godt spørgsmål, men det er faktisk slet ikke så skørt som det kan lyde. Mus deler både mange genetiske egenskaber og adfærdsmønstre med mennesker. Mus er også sociale og de kan lide at være sammen med andre mus. Så når de ikke gør dette, selvom de har muligheden, er det meget tydeligt.

Ligesom med mennesker, hvor depression er forbundet med social tilbagetrækning, så gør mus det samme; de trækker sig fra social interaktion. Forskere kan også måle musenes angstniveau, ved at introducere musene for nye legekammerater, legetøj eller nye områder at udforske. Hvor lang tid det tager musene at interagere med det nye (hvis de da overhovedet gør det) og på hvilken måde, viser forskerne hvor musen ligger ifht. angstniveau. Det var derfor nemt for forskerne at se, hvordan ændringer i musenes mikrobiomer påvirkede deres adfærd.

Yderligere studier på McMaster University undersøgte specifikt angst, ved at se på mus som var blevet genetisk skabt til at være tilbagetrukkede eller have andre nervøse træk. De transplanterede mikrobiomet fra mere eventyrlystne mus over i de nervøse. Derefter så de, hvordan de nervøse mus, over tid, blev mere selvsikre. (1)

Dårlige Bakterier og Depression
De krydsreferere også disse adfærdsændringer med laboratorietests. Forskerne øgede mængden af dårlige bakterier i musenes fordøjelsessystem. Her fandt de faldende niveauer af hormonet BDNF. Dette er et væksthormon til hjernen. De fandt også færre 5-HT, hvilket er hjernens serotonin receptorer. Disse tests viste, at ved at ændre mikrobiomet i mus, blev de dårlige til at producere nye hjerneceller. De blev også dårlige til at få effekten af neurotransmitteren serotonin, hvilket gjorde dem mindre i stand til at føle glæde. Forskerne skabte på baggrund af disse forsøg idéen om en “Gut-Brain Axis” – En imaginær linje mellem vores hjerne og vores tarmsystem, som har meget virkelig effekt på vores krop og vores helbred.

hvordan hjernen påvirker tarmen diagram

Probiotika og Depression – Hvordan Fungerer Vores “Gut-Brain Axis?”

probiotika depression angst diagram

Normalt vedligeholder tarmsystemet og hjernen en god balance. Men sker det, at den ene kommer ud af balance eller bliver udsat for stress, påvirker det den anden.

Stress viser sig på mange forskellige måder. Psykologisk stress i en moderne verden med fart på. Økonomiske bekymringer, pres på jobbet, livskriser og andre stressfaktorer, har en meget ægte påvirkning på kroppen og dette kan ændre vores tarmflora.

Psykologisk stress er også en trussel for vores tarmsystem. Forurening, en diæt fyldt med tilsætningsstoffer og bearbejdede fødevarer. Manglen på fermenteret mad i vores kost, som ellers har været en fast bestanddel gennem hele vores evolution. Antibiotika, pesticider, kemikalier og andre medikamenter (både med og uden recept), samt rygning og alkohol har alt sammen en negativ indvirkning på vores tarmsystem.

Gravide kvinder som oplever stress, kan overføre det til deres ufødte barn og påvirke barnets mikrobiom (2-3), som Dr. Natasha Campell Mcbride, forfatter til “Gut and Psychology Syndrome”, forklarer:

“En baby får sin tarmflora under fødslen. Dette betyder, at alt hvad der bor morens vagina, påvirker barnets tarmflora. Så hvad finder vi egentligt i morens vagin? Det er et vel beboet område af kroppen. Vaginalfloraen kommer fra tarmen. Så hvis moren har en uheldig tarmflora, vil dette påvirke hendes vaginalflora negativt.”

Stress ændrer altså vores tarms mikrobiota. Og hver gang dette sker, er der en reaktion i kroppen som bliver videresendt til hjernen og ændrer, hvordan vi har det.

Tre Hovedveje Som Ændring Hvilke Signaler Tarmen Sender Til Hjernen

#1 Tarmbakterier og Immunsystemet

Den første måde hvorpå vores tarmbakterier kan give problemer i hjernen, er ved at producere inflammation i vores hjerner. Inflammationen sker, fordi vores immunystem bliver aktiveret, for at beskytte vores krop. Kortsigtet, så vil denne aktivering bekæmpe infektioner og hele skader, f.eks. Hvis du har en hævet ankel efter en forstuvning.
På den lange bane sker der desværre det, at hvis vores immunforsvar hele tiden skal bekæmpe bakterier dårlige bakterier, kan det blive kronisk aktivt. Dette kan skade hele kroppen. Det er slået fast gennem videnskabelige studier, at den slags kronisk infektion, kan give både depression og angst (4,5).
Når immunsystemet aktiveres, producerer det molekyler ved navn cytokiner. Dette molekyle fortæller cellerne, at de skal producere en anti inflammatorisk respons. For eksempel, hvis cytokinerne signalerer til hjernen, kan den producere stresshormoner som kortisol.

Immunsystemet kan også producere inflammation, når ændringer i mikrobiomerne gør at tarmepitelet (barrieren mellem tarmene og resten af kroppen) bliver fyldt med små huller eller åbninger.

Dette kan også tillade toxiske molekyler kaldet lipopolysaccharider (LPS), passage gennem tarmvæggen. Disse LPS molekyler bor i cellemembranerne i vores tarmbakterier og bliver frigjort når de dør.

 effekten som stress og tarmbakterierne har på mental sundhed.

Normalt, vil de trygt forlade kroppen via vores afføring. Men er der huller i tarmvæggen, kan de bevæge sig ind i kroppen, hvilket påbegynder en anti inflammatorisk respons fra immunsystemet.

Hvis ændringerne i vores mikrobiot er store nok, kan inflammation skabe forandringer i blod-hjerne barrieren. Dette er den membran som separerer blodet fra væskerne i hjernen. Normalt, tillader denne barriere kun meget bestemte molekyler at passere gennem den. En inflammation kan gøre den nemmere at trænge igennem, hvilket tillader uvelkomne molekyler passage. Dette, kan være meget farligt for vores hjerneceller. Det stopper vores hjernens produktion af nye nerveforbindelser, som gør indlæringen sværere, giver langsommere udvikling og efterlader os fanget i negative adfærdsmønstre (5).

#2 Tarmbakterier og Vagusnerven

Den anden måde hvorpå, vores tarme kan påvirke vores hjerne er vi vagusnerven. Dette er den længste nerve i kroppen, som kommer ud af hjernen og løber hele vejen ned gennem vores tarme, hjerte, lunger og fordøjelsessystem. Når der er ubalance i vores tarme, kan vagusnerven signalere dette til hjernen og derved skabe en inflammatorisk respons.
Det kan også påvirke hjernen sådan, at den udsender stresshormoner rundt i kroppen og inde i selve hjernen. Disse hormoner kan påvirke det limbiske system og den præfrontale cortex. Det er de områder som er ansvarlige for beslutningstagen, vrede og frygt.
Vagus nerven har også receptorer til de cytokiner som er produceret af immunforsvaret og er en anden vej som kan signalere en inflammatorisk respons i kroppen.

#3 Neurotransmittere og Tarmbakterier

Vagusnerven

Den sidste måde hvorpå tarmene påvirker hvordan vi har det, er gennem produktionen af neurotransmittere. Bakterierne i vores tarme skaver neurotransmitterne serotonin, GABA, dopamin og noradrenalin. 80%-90% af kroppens serotonin bliver produceret i tarmene og serotonin er vores “feel-good”-stof. Det er også den neurotransmitter som er målet for SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors) samt antidepressive som Venelaflaxine, Sertraline og Prozac.
Neurotransmitteren GABA er vores naturlige afslapningsmiddel. Det er den, som får os til at slappe af. Når folk tager benzodiazepiner som valium, indtager de et præparat som har får mål at ramme GABA receptorerne, som får os til at slappe af.
Dopamin motiverer os. Den er roden til det drive, som får os op af sengen om morgenen og får os til at føle nydelse og belønning. For eksempel når du sidder ned og nyder et dejligt måltid mad eller får lønforhøjelse på arbejdet.

Noradrenalin stimulerer vores “kæmp eller flygt” – stress respons. Dette betyder at hvis vores tarme blive påvirket negativt, kan det påvirke vores neurotransmittere ved enten at øge eller sænke deres produktion. Det kan have stor effekt på vores mentale sundhed.

Probiotika mod Depression og Probiotika mod Angst

Den gode nyhed er, at den seneste forskning viser, at der er noget at gøre ved det. De negative effekter kan nemlig blive vendt om via probiotika og fermenteret mad. Forskning på mennesker er stadig i de tidlige stadier og forskerne har ikke de samme friheder med mennesker, som de har med mus. Du kan ikke genetisk konstruere et menneske med en bestemt mikrobiota i tarmene. Dog, har den tidlige forskning allerede vist interessante resultater.

Et studie udgivet i marts 2019 i “the Journal Nutrition”, så på mennesker som lider af MDD (major depressive disorder). De gav halvdelen af deltagerne probiotika og den anden halvdel placebo. Efter 8 uger målte de deltagernes depressionsscore, samt deres insulin – og inflammations niveau. De opdagede, at efter en 8 ugers periode havde de deltagere som tog probiotika signifikant lavere depressionsscore, samt lavere insulinniveau og mindre inflammation i hele kroppen. Der var ingen ændringer hos dem som modtog placebo (6).

Hollandske forskere har også foreslået, at probiotika til spædbørn kan afhjælpe skader på deres mikrobiom. Dette sker, hvis moderen har haft et højt niveau af stress under graviditeten (2).

Et tidligere studie fra 2011 udgivet i den videnskabelige tidsskrift “Gut Microbes” fandt, at efter bare 2 uger med probiotika kan reducere symptomer på depression og angst, samt sænke niveauet af stresshormonet kortisol (7). Et studie fra 2015 fra College of William and Mary, udgivet i tidsskriftet Psychiatry Research så på kostvaner hos 700 studerende og fandt, at dem som spiste mere fermenteret mad, havde færre tilfælde af symptomer på social angst (8).

Den Bedste Probiotika for Depression og Angst?

Forskningen inden for probiotika er lovende.Og vil du påbegynde at tage probiotika er det vigtigt, at du vælger tilskud af højeste kvalitet. Ikke al probiotika er ens, og der findes mange på markedet som er af lav kvalitet. Se efter stærke probiotika (50 millioner CFU per kapsel), som er flerstammet og som har mindst 5 millioner CFU i hver stamme. Dvs. 10 stammer i en 50 million CFU kapsel.
Det er også vigtigt at finde probiotika forhandlere som benytter patenterede stammer der alle er syre – og varmeresistente. Det er vigtigt, for wer de ikke det, dør de i bøtten eller i din mave, inden de når til tarmsystemet. Du skal lede efter det nummer, som er skrevet efter stammen, for eksempel: Bifidobacterium longum BI-05. BI-05 er her den specifikke stamme. Hvis der ikke er et nummer efter stammen betyder det, at firmaet højst sandsynligt bruger billige, generiske stammer, uden bevis for deres effekt på sundheden. Du bør derfor undgå dem.

Firmaer, som anbefaler at du skal opbevare deres probiotika i køleskabet, er også et faresignal. Patenterede og varme resistente stammer har ikke brug for at blive opbevaret på køl. Derudover vil det blive opbevaret i lagerhaller, som ikke har probiotikaen på køl. Dette betyder, at mange af bakterierne vil være døde på det tidspunkt, de når dig. Derudover bør du også se efter probiotika som kommer med prebiotika (hvilket er mad for probiotikaen om sikrer, at flere gode, og levende, bakterier når dit tarmsystem).

Referencer:
(1) Premysl Bercik, Emmanuel Denou, Josh Collins, Wendy Jackson, Jun Lu, Jennifer Jury, Yikang Deng, Patricia Blennerhassett, Joseph Macri, Kathy D. McCoy, Elena F. Verdu, Stephen M. Collins, The Intestinal Microbiota Affect Central Levels of Brain-Derived Neurotropic Factor and Behavior in Mice, Gastroenterology, August 2011,Volume 141, Issue 2, Pages 599–609.e3
(2) Zijlmans M, Korpela K & Riksen-Walraven JM (2015). Maternal prenatal stress is associated with the infant’s intestinal microbiota. Psychoneuroendocrinology. 53:233-45.
(3) John Cryan (University College Cork, Ireland), How Bacteria Can Cause Mood and Psychotic Disorders?”. GUT BRAIN SYMPOSIUM 2016. https://www.youtube.com/watch?v=hxUsoQqKVg4
(4) Miller AH, Raison CL. The role of inflammation in depression: from evolutionary imperative to modern treatment target. Nat Rev Immunol. 2016;16:22–34. This study outlines the current evidence for inflammation in the etiology and pathophysiology of depression and the rationale for anti-inflammatory and immunoregulatory approaches to the treatment of depression.
(5) Braniste V, Al-Asmakh M, Kowal C, Anuar F, Abbaspour A, Tóth M, Korecka A, Bakocevic N, Ng LG, Kundu P, Gulyás B, Halldin C, Hultenby K, Nilsson H, Hebert H, Volpe BT, Diamond B, Pettersson S11. The gut microbiota influences blood-brain barrier permeability in mice. Sci Transl Med. 2014 Nov 19;6(263):263ra158.
(6) Akkasheh G, Kashani-Poor Z & Tajabadi-Ebrahimi M et al (2016). Clinical and metabolic response to probiotic administration in patients with major depressive disorder: A randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition. Vol 32. Issue 3. PP 315–20.
(7) Messaoudi M, Violle N, & Bisson JF et al. (2011) Beneficial psychological effects of a probiotic formulation (Lactobacillus helveticus R0052 and Bifidobacterium longum R0175) in healthy human volunteers, Gut Microbes, 2:4, 256-261.
(8) Matthew R. Hilimire, Jordan E. DeVylder, Catherine A. Forestell, Fermented foods, neuroticism, and social anxiety: An interaction model Psychiatry Research, August 15, 2015Volume 228, Issue 2, Pages 203–208
(9) Steenbergen L, Sellaro R, & van Hemert et al. (2015). A randomized controlled trial to test the effect of multispecies probiotics on cognitive reactivity to sad mood. Brain, Behavior, and Immunity. Vol 48. PP 258–264.