Probiotika til Børn: En Komplet, Videnskabelig Guide til Forældre

I denne artikel vil vi se nærmere på probiotika til børn. Hvordan de virker og hvilke probiotikastrenge som kan være med til, at hjælpe tarmenes sundhed. Derudover vil vi også dykke ned i alt det, du skal vide om dit barns immunsystem og fordøjelsessystem. Lyt altid til din læges råd, før du vælger at give dine børn probiotika. Brug denne artikel som en guide og tal derefter med din læge, hvis du ønsker at implementere nogle af de ting, vi vil gennemgå i denne artikel.

Børn og Immunsystemet

Livet første 1000 dage, fra skabelse til 2 års fødselsdag, er vigtige for dannelsen af dit barns immunsystem. Når barnet bliver udsat for bakterier og virus første gange, genererer kroppen dens første antistoffer, som hjælper med at bekæmpe dem. Derfor er denne periode vigtig, for dit barns udvikling af et sundt og stærkt immunsystem.

Den som bærer barnet i maven, giver sine antistoffer videre til barnet, hvilket er med til at skabe barnets første “beskyttelseslag”, men det er ikke nok.

Den immunitet som barnet får i maven, bliver mindre og mindre i løbet af barnets første levemåneder. Derfor er det vigtigt, at skabe et miljø som understøtter udviklingen af et stærkt immunsystem allerede fra en ung alder.

Børn har tendens til, at få 5 – 10 forkølelser eller influenzainfektioner om året. Det er fordi, de bliver udsat for patogener for første gang og kroppen har begrænsede modstandsstyrker parat til at nedkæmpe dem. Voksne får mellem 2 og 4 per år, da deres immunsystem har lært at nedkæmpe flere forkølelser og virusinfektioner.

Derudover, er børn med søskende og børn i institution mere udsatte for, at blive smittet. Dette er ikke nødvendigvis en skidt ting, da delingen af bakterier hjælper med at modne immunsystemet, så det kan bekæmpe fremtidige og potentielt mere farlige sygdomme.

Tarmens Mikrobiom

Mennesket har billioner af bakterier i tarmen, som også bliver kaldt “mikrobiomet” (1). Mikrobiomer findes i flere steder i kroppen, men tarmens mikrobiom er det vigtigste, når det handler om kroppens sundhed og hjernens funktion. 

Det er vigtigt, at det er i balance. Vi har brug for de rigtige bakterier, i de rigtige mængder for at hjernen og kroppen kan fungere optimalt. Ideelt, kal der være flere gode end dårlige bakterier tilstede.

Når der er ubalance i vores tarmflora, kaldes det “dysbiosis” og kan være års til mange sundhedsproblemer og symptomer hos både børn og voksne.

Tarmfloraen spiller en vigtig rolle i børns immunfunktion. Forskning har vist, at 80% af et barns immunsystem findes i deres tarme. Derfor er det tydeligt, at immunitet og tarmens mikrobiom er tæt forbundene (2).  Mikrobiomer er i konstant kontakt med immunsystemet og kan derfor påvirke immunforsvaret.

At hjælpe en sund tarmflora på vej hos dit barn, hjælper deres krops naturlige forsvarsmekanismer. At udvikle et naturligt og stærkt forsvar, er med til at styrke de gode bakterier som derved medvirker til vedligeholdelse af immunsystemet. Det gør det nemmere for deres kroppe, at bekæmpe eventuelle ubudne gæster såsom virus og andre sygdomme.

Hvad Kan Du Gøre for At Forbedre Dit Barns Immunsystem?

Udover en balanceret tarmflora, kan du yderligere forbedre dit barns immunsystem, især i de første 1000 dage gennem:

• Regelmæssig motion, især udenfor i den friste luft og om vinteren eller i dårligt vejr.
• Søvn og afslapning.
• At undgå overdreven hygiejne – Naturlig kontakt med bakterier er med til, at styrke immunsystemet.
• Vaccinationer (som er anbefalet for børn i deres første to år)
• God og næringsrig kost.

Barnets Tarmflora – Det Starter i Maven

Dit barn bliver født med en unik sammensætning i deres tarmflora, deres individuelle “mikrobiom”. Kvaliteten og diversiteten af disse bakterier, bliver bestemt under graviditeten. Dit barns mikrobiom skabes nemlig her og bliver videreudviklet under fødsel og gennem amning. Derfor er dette nogle vigtige stadier for barnets senere sundhed (3).

Forskere har opdaget, at man ved at usætte barnet for forskellige probiotikastrenge allerede i i fosterstadiet, er man med til, at styrke deres immunsystem, fordøjelse og flere andre funktioner senere i livet (4).

Hvad Sker der Under Fødslen?

Under fødslen, bliver barnet udsat for endnu flere af den fødende forældres probiotiske bakterier, når de tager rejsen ned gennem fødselskanalen. Derfor, har børn født vaginalt tendens til at have et mikrobiom, som ligner den forældre, som føder, end hvis de bliver født ved kejsersnit (5).

Derfor har børn født ved kejsersnit typisk mindre diversitet i deres tarmflora (6,7). Med andre ord, har de større risiko for dysbiosis.

Forældre og Børn

Begge forældre påvirker barnets mikrobiom. Forældrenes mikrobiom bliver påvirket af mange faktorer, blandt andet forarbejdede fødevarer, forurening, antibiotika, håndkøbsmedicin mod halsbrand, pesticider, klor og flour i vandet og stress.

For at sikre, at dit barn er sundt og har et alsidigt mikrobiom, bør begge forældre overveje sundheden af deres egen tarmflora og forbedre hvor det er muligt. Et simpelt skridt på vejen kan være ved, at introducere fermenterede grøntsager i din daglige kost. At spise en eller flere serveringer af fermenterede grøntsager, styrker både din egen tarmflora, men også dit kommende barns.

En nden måde at genskabe balance i din tarmflora, er ved at spise rå, økologisk yoghurt (altså ikke den man køber i supermarkedet, da den er pasteuriseret og indeholder store mængder sukker). Ideelt, kan du lave din egen yoghurt med rå, økologisk mælk.

Den nemmeste, og måske mest pålidelige vej, er ved at maximere dit indtag af gode tarmmikrober gennem kosttilskud. Probiotika anbefales til alle og i særdeleshed til dem, som ønsker at blive forældre snart.

Probiotika til Børn – Hvad er Det og Hvordan Virker Det?

Hvad er Probiotika?

Probiotika er ifølge WHO og Food and Agriculture Organization i FN: “levende mikroorganismer som hjælper med, at forbedre og gendanne tarmens mikrobiom”.

Flere prebiotika findes i kost med højt fiberindhold, som ikke bliver nedbrudt i kroppens fordøjelsessystem og som derfor når til tyktarmen, hvor de bliver fermenterede af tarmens bakterier.

Har Børn Brug for Probiotika?

En balanceret mikrobiom i tarmen er med til, at booste din babys immunsystem og forbedre funktionen af mange af kroppens processer.
Probiotika er et populært naturligt lægemiddel til børn. Ifølge “2012 National Health Interview Survey”, er probiotika den tredje mest brugte naturlige produkt, brug af børn (8).

Et studie ugvidet i JAMA Pediatrics opdagede, at ved at give spæbørn probiotika de første tre måneder af deres levetid, mindskes luft i maven, kolik, forstoppelse og sure opstød (9).

Anden forskning har også vist, at probiotika kan afhjælpe akut forstoppelse, kolik og sure opstød hos raske børn og spædbørn. De kan endda også ajhjælpe sekundære infektioner og diarræ.

Børn med Ubalance i Tarmens Mikrobiom 

Udover fødsels ved kejsersnit, kan mange andre faktorer gøre sig gældende, blandet andet: mælkeerstatning, fødsel før tid og tidligt indtag af antibiotika. Dette sætter dem i risikogruppen for, at udvikle dysbiosis, allergier, infektioner og pædiatriske sygdomme (5,10).

Antibiotika

Antibiotika er en af de mest velkendte årsager til, at kroppens mikrobiom kommer ud af balance. Antibiotika er vigtig i behandlingen af seriøse infektioner ved at dræbe farlige bakterier, men da antibiotika ikke er selektiv, dræber de også gode bakterier.

Hele 33% af fødsler i USA er kejsernit, hvilket negativt påvirker barnets tarmflora (11). Mange fødende får også antibiotika under fødslen, hvilket også påvirker barnets mikrobiom.

Derudover får børn før 4-års alderen (lige når deres kroppe er ved at danne en god og stærk tarmflora) mere antibiotika end nogen anden aldersgruppe (12).

Hvis antibiotika er nødvendig for, at dit barn bliver raskt, kan et sundt mikrobiom være med til, at de skal have færre runder eller mindre doser for, at de bliver raske igen (13). For tidligt fødte børn som får probiotika, græder mindre (14).

Antibakterielle Produkter – “Hygiejne Hypotesen”

At bruge antibakterielle produkter, kan have samme effekt som antibiotika, da de dræber både gode og dårlige bakterier.

Derfor bakker et voksende antal forskere op om “hygiejne hypotesen” (15)

Denne teori antager, at miljø- og livsstilsændringer hos børn i udviklede lande, såsom forbedret sanitet, reduceret eksponering for husdyr og øgede antal af kejsersnit har ført til, at børn ikke udsættes for nok gode bakterier i deres tidlige år, hvilket potentielt kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

Så, Hvilke Symptomer På et Ubalanceret Mikrobiom Skal Du Være Opmærksom På?

Visse symptomer er relativt små, men invasive. Disse kan være fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse og diarræ.

Dog, har visse seriøse og livslange tilstande deres rod i barndommen: Astma, allergier, atoimmune sygdomme og Type 1 diabetes – alle sat i forbindelse med tarmets mikrobiom og manglende eksponering for gode bakterier i barndommen.

Videnskabelige Sundhedsfremmende Effekter ved Probiotika til Børn og Spædbørn. 

Der er mere og mere evidens for, at probiotika er en sikker og effektive måde, at skabe et sundt mikrobiom i de tidlige år.

Nedenunder giver vi dig nogle videnskabelige resultater fra kliniske forsøg lavet med børn og spædbørn. Sammenlagt viser disse studier, hvordan probiotika i dit barns kost kan:

• Mindske behovet for behandling med antibiotika hos børn i institutioner (16)
• Forbedre immunsystemet hos børn taget med kejsersnit (17)
• Afhjælpe symptomer ved mave-tarm bevær som resultat af antibiotika behandling (18)
• Støtte immunsystemet hos spædbørn som har forhøjet risiko for, at udvikle allergier og hudproblemer (19)
• Forbedre den generelle mave-tarm sundhed og funktion (20)
• Mindske gråd og andre symptomer på kolik (21)
• Nedsætte diarræ som kræver lægehjælp (22-24)
• Påvirke barnets stofskifte og vægt ved at fremme væksten og overlevelsen af gode, gavnlige bakterier. At have en sund mængde tarmmikrober er,  ifølge forskning, vigtigt for dit barns vægtregulering livet igennem (25)
• Potentielt hjælpe med at reducere bivirkninger fra vaccinationer (26)
• Støtte hjernens sundhed under dens udvikling. Der er tæt forbindelse mellem dit barms tarm og hjerne. Det er derfor tarmen til tider kaldes “den anden hjerne” (27)
• Hjælpe med fordøjelse af mad og producering af visse næringsstoffer som dit barns krop har brug for (28)
• Hjælper med at støtte urinvejs – og vaginal sundhed,  ved at opretholde sunde bakteriepopulationer (29)

Det er derfor mange forældre nu vender sig mod probiotika tilskud til børn. Selvom udviklingen af  tarmbakterier starter ved fødslen, er det vigtigt at vedligeholde en god tarmflora livet igennem.

Er det Sikkert At Give Probiotika til Børn?

Studier har påvist, at probiotika er sikkert for de fleste børn, dog med visse undtagelser: For tidligt fødte, børn med kompromiteret immunforsvar og børn, som bruger intrvenøst medicinsk udstyr (30,31)

Er dit barn raskt nok til, at få probiotika bør du altid tale med dit barns læge om hvorvidt, de kan få probiotika tilskud (32).

Probiotika tilskud vs. Probotisk kost: Hvad Er Bedst?

Probitika bliver tilføjet til visse fødevarer som yoghurt og visse varianter af hytteost. De findes naturligt i fermenteret mad som kærnemælk og rå ost lavet af upasteuriseret mælk.

Nogle eksperter støtter op om disse fødevarers gode effekt, men mener også aat det ikke skal gives til børn. Rå mælk kan indeholde skadelige bakterier som kan give livstruende sygdomme.

Hvis du overvejer om probitika tilskud er bedre end kost, så er svaret ikke så ligetil.

Kost er Nøglen, Men…

Normalt er det bedst, at få næring fra mad. Men når det kommer til probiotika, kan det ske, at dit barn ikke får nok fra kosten alene.

Probiotika i fødevarer overlever ikke altid fremstillings- og opbevaringsprocesserne. Da der er mangel af kliniske forsøg som, sammenligner doser og fremstillingsmetoder, er det et vanskeligt spørgsmål at besvare. Medmindre du har et laboratorium i dit køkken, er der ingen måde at vide nøjagtigt, som overlever.

At få nok probiotiske bakterier til at påvirke tarmsundheden, kan være mindre udfordrende med kosttilskud end gennem kosten, især for små børn, da de spiser mindre varieret kost og mindre probiotika. Til syvende og sidst er det vigtigt at påpeje, at ligegyldigt hvordan du indarbejder probiotika i dit barns diæt, skal det være i samråd med deres børnelæge.

Den Bedste Probiotika til Børn

Når det kommer til probiotika, findes der et utal af forskellige strenge. Nogle er mere effektive end andre.

Lad os se på nogle af de bedste probiotikastrenge til børn:

Lactobacillus acidophilus (L. acidophilus)

Tilhørende bakterieslægten Lactobacillus, L. acidophilus er en tarmbakterie som findes i fermenterede fødevarer såsom yoghurt. Denne tarmmikrob producerer et enzym kendt som lactase, som nedbryder lactose til mælkesyre. De forskellige stammer af Lactobacillus er kendt for deres sundhedsmæssige fordele, og hver af dem har forskellige effekter (33). Nogle af de sundhedsmæssige fordele inkluderer reduktion af kolesterol, behandling af gastroenteritis, lindring af symptomer på irritabelt tarmsyndrom samt reducering af allergisymptomer (34).

Bifidobacterium lactis (B. lactis)

Måske en af ​​de mest kraftfulde stammer af probiotika til børn. Bifidobacterium lacti findes i rå mælk. Nogle af de mange fordele ved denne probiotika er forbedret fordøjelse, forbedring af immunsystemet, sænkning af kolesterol og behandling af akut diarré (35).

Saccharomyces boulardii

Saccharomyces boulardii er en af ​​de mest anvendte probiotika til børn. Det bruges generelt til at behandle infektionssygdomme som diarré grundet rotavirus, overvækst af dårlige bakterier og generel diarré hos børn. Forskning har vist, at denne probiotiske stamme er meget effektiv til behandling af akut diarré hos børn (36).

Lactobacillus rhamnosus GG

Lactobacillus rhamnosus GG anses for at være den mest udbredte, klinisk studerede probiotiske stamme i verden. Der er gennemført omfattende undersøgelser for at teste effektiviteten af ​​dette probiotikum hos børn. Nogle af disse undersøgelser har fundet, at denne stamme kan være nyttig ved reduktion af allergisygdomme og forebyggelse af eksem. Dette probiotikum er også effektivt ved behandling af diarré i forbindelse med antibiotikabehandling, såvel som akut gastroenteritis hos børn (37).

Selvom det er gavnligt for dit barn at bruge disse individuelle stammer, er det vigtigt ikke at miste fokus på mad og kosttilskud, som har en bred vifte af probiotiske stammer.

Tips Til Probiotisk Mad

At tilføje probiotiske fødevarer såsom yoghurt til dit barns kost hjælper med at holde deres mikrobiom sundt.

Kontroller etiketten for at sikre dig, at den yoghurt du vælger, har “levende og aktive kulturer.”

Hvis dit barn ikke er fan af yoghurt, kan du prøve at bruge det i stedet for mayo på deres yndlingssandwich eller på toppen af en bagt kartoffel.

De fleste børn elsker yoghurt smoothies. Til sådan en skal du blande 1/2 kop almindelig eller vaniljeyoghurt med 1 kop frisk eller frossen frugt, indtil konsistensen er glat. Tilsæt dit yndlingssødestof efter smag.

Bemærk: Giv ikke honning til børn under 1 år på grund af risikoen for botulisme.

De Bedste Probiotikatilskud til Børn: Hvordan Vælger Du?

Der er stor forskel på hvordan de mange forskellige tilskud laves, deres kvalitet, renhed og levedygtighed (38).
Du skal vælge et probiotika tilskud, der er skabt specielt til børn.

Lactobacillus og bifidobacterium er de mest anvendte probiotiske stammer.

Når du vælger et probiotikum til dit barn eller spædbarn, skal du i stedet for at vælge enkeltstammet probiotika, kigge efter et tilskud med en blanding af flere forskellige stammer for at sikre, at du opnår flest mulige fordele.

Hvad skal man kigge efter inden for probiotika?

Se altid efter en, der indeholder både syre- og galderestitente stammer af gode bakterier, som kan overleve mavens “fjendtlige” miljø og derved nå dit barns tarme.

For at hjælpe probiotikaen på vej ned i dit barns fordøjelseskanal, skal du sørge for, at det probiotikatilskud også indeholder giver prebiotika. Prebiotika til børn kommer i form af fruktosigosaccharid (FOS).

Kontroller udløbsdatoen, før du bruger. Gennemgå opbevaringskrav, så du ved, om produktet har brug for køling.

Den daglige dosis i Intelligent Labs Probiotikatilskud til børn indeholder cirka 6 milliarder CFU’er (også kaldet de gode mikrober).

Hvad Kan Probiotika Gøre For Dit Barn?

Da opretholdelse af balancen mellem gode og dårlige bakterier er afgørende for at immunsystemet fungerer korrekt, er den bedste måde at sikre dine børns helbred, at tage sig af deres tarmsystem gennem probiotika tilskud.

Fordele for Babyer

En undersøgelse offentliggjort i Pediatrics fandt bevis for, at tidligt brug af probiotika muligvis kan forhindre spædbørn i at udvikle nekrotiserende enterocolitis, en alvorlig tilstand, der forårsager dødt tarmvæv (39).

På samme måde kan probiotika til børn være utroligt effektivt til at reducere forekomsten af ​​kolik, sure opstød og forstoppelse. En undersøgelse fra 2013 offentliggjort i JAMA Pediatrics fandt, at spædbørn under fire måneder som lider af kolik, viste tegn på forbedring, når de fik probiotika tilskud. Efter at have fået et probiotikum, inklusive Lactobacillus reuteri-stammen, havde spædbørn i undersøgelsen færre grædepisoder, mindre forstoppelse og mindre spytteri end kontrolgruppen (40).

Er det er muligt, bør du give dit barn brystmælk for at give det naturligt forekommende probiotika, samt en sund diæt fyldt med komplekse kulhydrater og kostfibre, hvilket hjælper med at støtte de gode bakterier som allerede findes i dit barns fordøjelseskanal (41).

Fordele for Fordøjelsen

Fra forstoppelse til diarré, at tage probiotikatilskud dagligt, kan være med til at forbedre fordøjelseskanalens funktion. En række fordøjelsesproblemer såsom kolik, diarré, inflammatorisk tarmsygdom, irritabelt tarm syndrom (IBS), Crohns sygdom, sure opstød og kronisk forstoppelse, er sat i  forbindelse med ubalance i tarmfloraen.

At tage probiotikatilskud hjælper med at genoprette balancen og lette disse maveproblemer.

En gennemgang foretaget af American Family Physician fandt, at probiotika kan hjælpe med at reducere varigheden af ​​diarré forårsaget af gastroenteritis og dagligt indtag af probiotikatilskud kan endda være effektivt til behandling af mere alvorlige fordøjelseforstyrrelser hos børn, såsom inflammatorisk tarmsygdom (42).

Undersøgelsen offentliggjort i Pediatrics antyder også, at probiotika muligvis kan forhindre diarré forbundet med antibiotika (39).

En nylig undersøgelse fandt, at probiotika har en positiv effekt på børn som havde forstoppelse, idet det øgede afføringsfrekvensen (43).

Mindsker forekomsten af ​​luftvejsinfektioner

En omfattende 2015-gennemgang af forskning om emnet opdagede, at probiotikatilskud var markant mere effektive end placebo, når det kom til at  sænke forekomsten, og længden, af ​​infektioner i de øvre luftveje.

Faktisk fandt forskere, at børn, der tog et dagligt probiotikum, havde mindre skolefravær og samt indtag af antibiotika end deres kammerater som ikke tog et probiotikatilskud.

Forskere konkluderede, at probiotika var bedre end placebo til at reducere forekomsten og varigheden af ​​infektioner i øvre luftveje hos deltagerne. Brug af antibiotika og skolefravær grundet forkølelse, blev også reduceret (44).

Reducerer betændelsesbetingelser

Børn, som har en familiehistorie med eksem, astma eller allergisk rhinitis, kan også drage fordel af probiotika tilskud.

En undersøgelse fandt, at børn, der fik Lactobacillus rhamnosus GG i deres første seks måneder, oplevede 50 procent færre tilfælde af eksem end hos babyer som fik placebo (45).

Denne virkning ser ud til at være særlig markant for børn, hvis eksem skyldes en mælkeallergi.

Vægtstyring

Probiotika påvirker barnets stofskifte og vægt, ved at fremme væksten og overlevelsen af ​​gode, gavnlige bakterier. At have en sund mængde tarmmikrober er også vigtigt for dit barns vægtstyring livet igennem (25).

Prebiotika kan faktisk hjælpe med at løse problemer med overvægt hos børn. Nylig forskning antyder, at prebiotika muligvis kan reducere kropsfedt hos overvægtige børn (46). (Prebiotika er fødevarer der konsumeres af probiotika for at overleve). Prebiotika menes at være i stand til denne regulering, da de er med til at ændre tarmmikrobiomet hos børn.

Understøtter Hjernens Udvikling

Undersøgelser har vist, at der er en forbindelse mellem tarmfloraen og hjernens funktion (27).

Tarmen og hjernen er en del af det enteriske nervesystem. De danner “tarm-hjerneaksen”, som er et netværk af nervefibre, der findes gennem mave-tarmkanalen, bugspytkirtlen og galdeblæren.

Faktisk kan 95% af kroppens serotonin findes i tarmen, hvorfor det ofte kaldes den “anden hjerne” eller “tarmens hjerne.”

Når tarmen er permeabel (lækker), kan de “lække” toksiner i blodbanen, hvilket kan forårsage: allergi, træthed, oppustethed, diarré, hyperaktivitet, ledbetændelse / smerter og andre autoimmunitetsproblemer.

Denne proces omtales ofte som “utæt tarm” og er også kendt som “tarmpermeabilitet” eller “hyperpermeabilitet.”

Reducerer Hudproblemer

Ifølge en undersøgelse, bliver huden mere sårbar over for infektion og betændelse, når tarmfloraen er i ubalance (47). Børns hud er især sensitiv overfor hudproblemer som udslæt, babyakne og eksem. Der er bevis for, at brug af probiotika kan reducere risikoen for, at børn udvikler eksem (48).

Probiotika til Voksne vs Børn: Forskellen

Forskellige stammer

Mens probiotika har adskillige sundhedsmæssige fordele for alle aldersgrupper, er der forskel på den probiotika, der bruges til børn og den, der bruges til voksne. Den første forskel er den type bakteriestammer, der bruges i kosttilskuddene.

For eksempel er Bifidobacterium infantis en probiotisk stamme, der overvejende bruges til spædbørn (da det hjælper med at nedbryde mælkesyre i modermælken). På den anden side er Bifidobacterium bifidum og Lactobacillus GG de mest almindelige stammer, der anvendes i voksne probiotiske kosttilskud.

Styrke og dosering

En anden forskel mellem probiotika til børn og voksne, er styrke og dosering. Mens den probiotika der gives til børn er milde og doseringen normalt er på en enkelt tablet om dagen, er tilskuddet til voksne mere potent, og doseringen højere (normalt to tabletter pr. dag). Hvis du nogensinde er usikker på hvilken dosis du skal give dit barn, skal du kontakte dit barns læge.

Typen af Tilskud

Probiotika til børn findes normalt i som væske, tyggetablet eller pulver, der kan blandes i deres mad. Fordi børn ofte smager på disse kosttilskud, indeholder flydende/pulveriseret probiotika ofte uønskede ingredienser som kunstige sødestoffer for at gøre dem mere tiltalende for børns smagsløg. For voksne er kosttilskuddene normalt i form af kapsler eller tabletter.

References

1. Thursby, Elizabeth, and Nathalie Juge. “Introduction to the human gut microbiota.” The Biochemical journal vol. 474,11 1823-1836. 16 May. 2017, doi:10.1042/BCJ20160510.
2. Belkaid, Yasmine, and Timothy W Hand. “Role of the microbiota in immunity and inflammation.” Cell vol. 157,1 (2014): 121-41. doi:10.1016/j.cell.2014.03.011.
3. Harman, Toni. “Microbirth: Why ‘Seeding Baby’s Microbiome’ Needs to Be on Every Birth Plan.” Huffpost. Last modified December 2014.
4. Elmadfa, Ibrahim, Petra Klein, and Alexa L. Meyer. “Immune-stimulating effects of lactic acid bacteria in vivo and in vitro.” Proceedings of the Nutrition Society 69, no. 3 (2010): 416-420. doi: 10.1017/S0029665110001710.
5. Arrieta, Marie-Claire et al. “The intestinal microbiome in early life: health and disease.” Frontiers in immunology vol. 5 427. 5 Sep. 2014, doi:10.3389/fimmu.2014.00427.
6. Huurre A, Kalliomäki M, Rautava S, Rinne M, Salminen S, Isolauri E: Mode of Delivery – Effects on Gut Microbiota and Humoral Immunity. Neonatology 2008;93:236-240. doi: 10.1159/000111102.
7. Decreased gut microbiota diversity, delayed Bacteroidetes colonisation and reduced Th1 responses in infants delivered by Caesarean section. Gut 2014;63:559-566.
8. National Center for Health Statistics (NCHS), “The National Health Interview Survey” (NHIS), 2012.
9. Sung V, Collett S, de Gooyer T, Hiscock H, Tang M, Wake M. Probiotics to Prevent or Treat Excessive Infant Crying: Systematic Review and Meta-analysis. JAMA Pediatr. 2013;167(12):1150–1157. doi:10.1001/jamapediatrics.2013.2572.
10. MLAFrancino, M Pilar. “Early development of the gut microbiota and immune health.” Pathogens (Basel, Switzerland) vol. 3,3 769-90. 24 Sep. 2014, doi:10.3390/pathogens3030769.
11. Thielking, Megan. “Sky-high C-section rates in the US don’t translate to better birth outcomes.” STAT. Last modified December 2015.
12. Lee, Grace C, Kelly R Reveles, Russell T Attridge, Kenneth A Lawson, Ishak A Mansi, James S LewisII, and Christopher R Frei. “Outpatient antibiotic prescribing in the United States: 2000 to 2010.” BMC Medicine 12, no. 96 (2014). doi: 10.1186/1741-7015-12-96.
13. Gibson, Lydialyle. “How Antibiotics Disrupt Babies’ Microbiomes.” Harvard Magazine. Last modified June 2016.
14. Partty, Anna, Raakel Luoto, Marko Kalliomaki, Seppo Salminen, and Erika Isolauri. “Effects of Early Prebiotic and Probiotic Supplementation on Development of Gut Microbiota and Fussing and Crying in Preterm Infants: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial.” The Journal of Pediatrics 163, no. 5 (2013): 1272-1277.e2.
15. Okada, H, C Kuhn, H Feillet, and J-F Bach. “The ‘hygiene hypothesis’ for autoimmune and allergic diseases: an update.” Clin Exp Immunol 160, no. 1 (2010): 1–9. doi: 10.1111/j.1365-2249.2010.04139.x.
16. Hatakka, K et al. “Effect of long term consumption of probiotic milk on infections in children attending day care centres: double blind, randomised trial.” BMJ (Clinical research ed.) vol. 322,7298 (2001): 1327. doi:10.1136/bmj.322.7298.1327.
17. Holscher, H.D., Czerkies, L.A., Cekola, P., Litov, R., Benbow, M., Santema, S., Alexander, D.D., Perez, V., Sun, S., Saavedra, J.M. and Tappenden, K.A. (2012), Bifidobacterium lactis Bb12 Enhances Intestinal Antibody Response in Formula‐Fed Infants. Journal of Parenteral and Enteral Nutrition, 36: 106S-117S. doi:10.1177/0148607111430817.
18. Vanderhoof, Jon A. et al.Lactobacillus GG in the prevention of antibiotic-associated diarrhea in children.The Journal of Pediatrics, Volume 135, Issue 5, 564 – 568.
19. K. Wickens, P. Black, T. V. Stanley, E. Mitchell, C. Barthow, P. Fitzharris, G. Purdie and J. Crane, Clinical & Experimental Allergy, 2012 (42) 1071–1079.
20. El-Soud, Neveen Helmy Abou et al. “Bifidobacterium lactis in Treatment of Children with Acute Diarrhea. A Randomized Double Blind Controlled Trial.” Open access Macedonian journal of medical sciences vol. 3,3 (2015): 403-7. doi:10.3889/oamjms.2015.088
21. Valerie Sung, Frank D’Amico et al. Lactobacillus reuteri to Treat Infant Colic: A Meta-analysis. Pediatrics Jan 2018, 141 (1) e20171811; DOI: 10.1542/peds.2017-1811.
22. Hojsak I, Szajewska H, Canani RB, Guarino A, Indrio F, Kolacek S, et al. Probiotics for the prevention of nosocomial diarrhea in children. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2017 doi: 10.1097/MPG.0000000000001637.
23. Wanke M, Szajewska H. Lack of an effect of Lactobacillus reuteri DSM 17938 in preventing nosocomial diarrhea in children: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. J Pediatr. 2012;161:40–43.e1.
24. Urbańska M, Gieruszczak-Białek D, Szymański H, Szajewska H. Effectiveness of lactobacillus reuteri DSM 17938 for the prevention of nosocomial diarrhea in children: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Pediatr Infect Dis J. 2016;35:142–145.
25. Onubi, Ojochenemi J et al. “Effects of probiotics on child growth: a systematic review.” Journal of health, population, and nutrition vol. 34 8. 2 May. 2015, doi:10.1186/s41043-015-0010-4.
26. Youngster I, Kozer E, Lazarovitch Z, et al. Probiotics and the immunological response to infant vaccinations: a prospective, placebo controlled pilot study. Archives of Disease in Childhood 2011;96:345-349.
27. Wang S, Harvey L, Martin R, et al. Targeting the gut microbiota to influence brain development and function in early life. Neurosci Biobehav Res. 2018; 95:191-201. doi: 10.1016/j.neubiorev.2018.09.002.
28. Kechagia, Maria et al. “Health benefits of probiotics: a review.” ISRN nutrition vol. 2013 481651. 2 Jan. 2013, doi:10.5402/2013/481651.
29. Schwenger  EM, Tejani AM, Loewen  PS. Probiotics for preventing urinary tract infections in adults and children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 12. Art. No.: CD008772. DOI: 10.1002/14651858.CD008772.pub2.
30. K H Brown, Reestablishment of a section on international nutrition in the AJCN, The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 59, Issue 6, June 1994, Pages 1263–1264.
31. Dan W. Thomas, Frank R. Greer, Committee on Nutrition; Section on Gastroenterology, Hepatology, and Nutrition,”Probiotics and Prebiotics in Pediatrics”. Pediatrics Dec 2010, 126 (6) 1217-1231; DOI: 10.1542/peds.2010-2548.
32. Doron, Shira, and David R Snydman. “Risk and safety of probiotics.” Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America vol. 60 Suppl 2,Suppl 2 (2015): S129-34. doi:10.1093/cid/civ085.
33. Ljungh, A and T Wadström. “Lactic acid bacteria as probiotics.” Curr Issues Intest Microbiol 7, no. 2 (2006): 73-89. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16875422.
34. Szajewska, H, M Ruszczyński, S Kolaček. “Meta-analysis shows limited evidence for using Lactobacillus acidophilus LB to treat acute gastroenteritis in children.” Acta Paediatr 103, no. 3 (2014): 249-55. doi: 10.1111/apa.12487.
35. Chouraqui, Jean-Pierre, Louis-Dominique Van Egroo, and Marie-Claire Fichot. “Acidified Milk Formula Supplemented With Bifidobacterium lactis: Impact on Infant Diarrhea in Residential Care Settings.” Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition 18, no. 3 (2004): 88-292.
36. Kurugöl, Z and G Koturoğlu. “Effects of Saccharomyces boulardii in children with acute diarrhoea.” Acta Paediatr 94, no. 1 (2005): 44-7.
37. Hojsak, I. “Probiotics in Children: What Is the Evidence?” Pediatric Gastroenterology, Hepatology & Nutrition 20, no. 3 (2017): 139-146. doi: 10.5223/pghn.2017.20.3.139.
38. Berman S, Spicer D. Safety and Reliability of Lactobacillus Supplements in Seattle, Washington. The Internet Journal of Alternative Medicine. 2003:1.
39. Thomas, Dan W, Frank R Greer, et al. “Probiotics and prebiotics in pediatrics.” Pediatrics 126, no. 6 (2010): 1217-31. doi: 10.1542/peds.2010-2548.
40. Sung, V, S Collett, T de Gooyer, H Hiscock, M Tang, and M Wake. “Probiotics to prevent or treat excessive infant crying: systematic review and meta-analysis.” JAMA Pediatrics 167, no. 12 (2013): 1150-7. doi: 10.1001/jamapediatrics.2013.2572.
41. McGuire, MK, MA McGuire. “Got bacteria? The astounding, yet not-so-surprising, microbiome of human milk.” Curr Opin Biotechnol 44, (2017): 63-68. doi: 10.1016/j.copbio.2016.11.013.
42. Armstrong, Carrie. “AAP Reports on Use of Probiotics and Prebiotics in Children.” American Family Physician 83, no. 7 (2011): 849-852. https://www.aafp.org/afp/2011/0401/p849.html.
43. Huang, Ruixue and Jianan Hu. “Positive Effect of Probiotics on Constipation in Children: A Systematic Review and Meta-Analysis of Six Randomized Controlled Trials.” Frontiers in Cellular and Infection Microbiology 7, (2017): 153. doi: 10.3389/fcimb.2017.00153.
44. Hao, Qiukui, Bi Rong Dong, and Taixiang Wu. “Probiotics for preventing acute upper respiratory tract infections.” Cochrane Database of Systematic Reviews 2, no. CD006895 (2015). doi: 10.1002/14651858.CD006895.pub3.
45. Kalliomäki, Marko, Seppo Salminen, Heikki Arvilommi, Pentti Kero, Pertti Koskinen, and Erika Isolauri. “Probiotics in primary prevention of atopic disease: a randomised placebo-controlled trial.” ScienceDirect 357, no. 9262 (2001): P1076-1079. doi: https://doi.org/10.1016/S0140-6736(00)04259-8.
46. Nicolucci, Alissa C., Megan P. Hume, Inés Martínez, Shyamchand Mayengbam, Jens Walter, and Raylene A. Reimer. “Prebiotics Reduce Body Fat and Alter Intestinal Microbiota in Children Who Are Overweight or With Obesity.” Gastroenterology 153, no. 3 (2017): 711-722. doi: 10.1053/j.gastro.2017.05.055.
47. Juhlin, L and G Michaëlsson. “Fibrin microclot formation in patients with acne.” Acta Derm Venereol 63, no. 6 (1983): 538-40.
48. Institute for Quality and Efficiency in Health Care. Eczema in children: Can prebiotics or probiotics help prevent it?. Informed Health Online. Last modified 2017.